Chill and Talk

Samtalegruppe for elever fra 7. og 8. klasse 

Der arbejdes på at åbne en samtalegruppe for de ældste elever på Vildbjerg skole

I samtalegruppen snakker vi om livet - det gode og sjove men også det, der er svært. Vi hjælpes ad med at finde frem til og fortælle de gode historier om vores eget liv. Vi snakker om vores styrkesider. 

Gruppen mødes på skolen hver tirsdag fra sidst i november og 8 uger frem. Den første time er skoletid og den sidste er fritid.

Der vil være 2 gruppeledere i gruppen. De har altid en plan for mødet, men det vigtige er, at deltagerne får snakket med hinanden.

Det er Vildbjerg kirke, der står for gruppen, men med skolen som tæt samarbejdspartner. Gruppen er ikke et forkyndende arbejde.