Sogneeftermiddag i Skibbild

Én torsdag eftermiddag om måneden mødes vi i Skibbild forsamlingshus kl. 14.30 til kaffe, hygge og foredrag med en særlig gæst, der har noget på hjerte. Caféen lukker kl. 16.00.

20. februar

Kåre Egholm Pedersen skiftede i 2023 jobbet som sognepræst i Vejlby Pastorat ud med at blive flyverprovst i Viborg Stift og sognepræst i Viborg Domkirke. Kåre E. Pedersen har kaldt sit foredrag ”Med Gud i krig”. I foredraget vil Kåre E. Pedersen tilbagevise den påstand, at religion er årsag til alle krige.

 

20. marts

Henning Rahbæk Ahler, Herning, tager i sit foredrag udgangspunkt i sin bog ”Spor i heden”. Historien i bogen foregår i et område fra Ådum ved Tarm via Grindsted og Kibæk til Snejbjerg. Hovedpersonen, Karen Christensdatter, tipoldemor til Henning R. Ahler, forlod sin mand og fire hjemmeboende børn i 1843 for at skabe sit eget liv.