
23/06/2025 0 Kommentarer
Sogneudflugt i Nøvling og Skibbild
Sogneudflugt i Nøvling og Skibbild
# Nyhed

Sogneudflugt i Nøvling og Skibbild
Sogneudflugt i Skibbild-Nøvling september 2025.
Traditionen tro tager vi på sogneudflugt i Skibbild-Nøvling den første torsdag i september – i år torsdag den 4. september.
Afgang fra Nøvling 7.55 og fra
Skibbild Forsamlingshus kl. 8.00.
Forventet hjemkomst ca. kl. 17.00.
Pris pr. person incl. frokost (drikkevarer betales selv)
og kaffe 400 kr. (Aftalte penge)
Tilmelding 1. august - 25. august til:
Jørgen Hansen tlf.: 97137316/22678316
Elna Thomsen tlf.: 21652327
Efter opsamling i Skibbild og Nøvling sætter vi kursen mod Lemvig. På vej derop gør vi holdt lidt nord for Struer, hvor der er en flot udsigt. Efter kaffe + rundstykker kører vi til Museet for religiøs Kunst i Lemvig.
På museet står en guide klar til en rundvisning. Det er et meget aktuelt tema, vi både skal se og høre noget om. Udstillingen viser en stor del af den grønlandske kunstner Hans Lynges malerier, skulpturer og grafiske værker. Mange af disse værker vil snart forlade Danmark for at indgå i et kommende Nationalgalleri i Grønland.
Efter museumsbesøget kører vi ned til havnen i Lemvig, hvor der venter os en lækker anretning.
Fra Lemvig kører vi ud til Bovbjerg Fyr. Her står der også en guide og tager imod os. Programmet for rundvisningen afhænger af vejret den pågældende dag.
Bovbjerg Fyr er bygget i1877 som et af de første fyr på vestkysten. Fyret skulle vejlede skibsfarten i en tid, hvor der skete uhyggeligt mange skibsforlis. Det er kalket rødt for at undgå forveksling med kirketårnene i Ferring og Trans. Fyrtårnet står på en klint 41 meter over havet. Tårnet selv er 26 meter højt.
Bovbjerg er ikke ”kun” et fyr, men er et også kulturhus, hvor man kan høre klassisk musik og opleve avanceret teater og møde et stort og broget udvalg af folkelige aktiviteter.
Vi slutter besøget af med eftermiddagskaffe, hvorefter vi kører hjemad igen.
Kommentarer