Sognetur 2023
Vildbjerg sogn:
Mandag den 29. august fra ca. 8-18.30 arrangerer Vildbjerg sogn udflugts dag til det sønderjydske. Vi har formiddagskaffen med og holder ind et passende sted på vejen hvorefter vi besøger Løgumkloster refugium og kirke og spiser frokostbuffet på refugiet. Derefter kører vi til Gramslot, hvor vi drikker kaffe i de flotte, gamle stuer.
Guide på hele turen er vores egen bykoordinator Birthe Luckmann, der er født og opvokset i Sønderjylland.
Pris for bus, forplejning, entreer og guide er 400 kr.
Tilmelding sker til kirkekontoret i Vildbjerg
Skibbild-Nøvling sogn:
7. september arrangerer Nøvling sogn en heldagstur til Fyn. Formiddagskaffen indtages på et godt sted på vej mod Fyn. Vi gør stop ved domkirken i Odense og efterfølgende ved HC Andersens barndomshjem. Middagen nyder vi på Blommenslyst kro og kaffen serveres i Kongsdal Åbne have.
Nærmere information om tilmelding og pris følger