Tiphede kirke
Tiphede kirkes adresse er:
Timringvej 14a
7480 Vildbjerg
Tiphede kirke
Tiphede kirke er bygget i 1900
For tre hundrede år siden var der kun en gård på en stor hedeflade. I 1807 blev gården udskiftet i to ejendomme, og i 1864 blev endnu en ejendom udstykket.
Den oprindelige gård, "Tep Hedegaard", senere kaldt Tiphede Hovgaard, er den nuværende Nørgaard. Gården tilhørte Laurits Grøn på Tanderup indtil 1575. Dette år havde Peder Gyldenstjeme til Tim erhvervet kronens rettigheder i gården og samtidig fået tilladelse til at købe den. Senere, i året 1699, blev gården solgt til Christen Linde, som ejede Møltrup. Gården hørte under Møltrup indtil udskiftningen kom, og bønderne købte deres ejendomme.Den næste gård fik navnet Søndergaard, og fra denne blev Østergaard udstykket i 1864. På det tidspunkt var hedeopdyrkningen for alvor i gang i området, flere og flere familier flyttede herud.
I Midt- og Vestjylland var der en betydelig udvikling på næsten alle områder i midten af 1800-tallet. Skoleloven af 1814 var med til at fremme oplysningen også i de afsides egne. Der begyndte at udkomme aviser, der bragte såvel nyheder som kulturelle, religiøse og politiske artikler. Alle slags informationer og bekendtgørelser spredtes. Grundloven af 1849 betød forsamlingsfrihed, talefrihed og religionsfrihed. Der skulle vælges repræsentanter til Folketinget og Landstinget. I sidste halvdel af århundredet da befolkningstallet steg og de religiøse strømninger også kom, opstod der et stort behov for nye kirker i de tidligere øde hedeegne.
I Ribe stift som Timring sogn hørte under, blev der i 1882 oprettet en kirkekommission til at tage sig af de mange ansøgninger om midler til nye kirker. Den bestod af fire personer:
Provst J.A. Heiberg, sognepræst for Aulum-Hodsager, var formand folketingsmand og skolebestyrer Th. Nielsen, Herning.
Landstingsmand og amtsrådsmedlem Anders J. Clausager, Skjern og branddirektør Helmuth Krarup, Skibbildgård.
Kommissionens opgave var at undersøge de lokale forhold, såsom kirkens placering, byggeomkostninger, kirkens vedligeholdelse, nye præsteembeder/boliger m.v.
Den første ansøgning om at bygge en kirke i Tiphede indsendes november 1882 og er underskrevet af 93 husfædre og enker, der betegner sig som småkårsfolk, de fleste var hedeopdyrkere. De fortæller, at der er en del religiøs bevægelse i området, og de peger på, at der er langt til Timring kirke. De indsamlede midler er kun 1.052 kr. i alt, men de underskrevne erklærer, at de vil vedligeholde kirken og er enige om placeringen.
17. juli 1883 kommer kirkekommissionen på besøg i Tiphede. Der holdes møde med den lokale kirkekomité hos Poul Thomsen i Søndergaard. Komitéen bestod af lærer Mads Peter Frederiksen Svinth, der var formand, Poul Thomsen og Poul Chr. Nielsen, Kathrinebjerg. Sognepræst Nyeborg fra Vildbjerg er ikke til stede, men har sendt en skriftlig erklæring, hvori han tilkendegiver, at han vil gå ind for de nødvendige ændringer efter kommissionens skøn, men beder om, at hans embedsindtægter ikke formindskes.
Kirken skulle ligge nord for Søndergaard i Tiphede. Poul Thomsen, Søndergaard vil skænke grunden til kirke og kirkegård. Kommissionens forslag kommer omsider på Folketingets bord. Den 26. november 1891 fremlægger kirkeminister Goos en oversigt over "den samlede trang til nye kirker og præster i Danmark". Her fremgår det klart i pkt. 3 under Ribe stift: "Timring sogn. En kirke opføres i den vestlige del af sognet, hvilket i sin helhed skilles fra Vildbjerg og Nøvling sogne, til hvilke det nu er annekteret. - Der behøves altså l kirke, l præstegård, l sognepræst".
Ved første behandling af finansloven for 1898-99 den 14. oktober 1897 savner Rasmus Nielsen en bevilling til Tiphede kirke, og han forespørger ministeren hvordan det kan være, at den ikke er med. Han taler utrætteligt for sagen.
Men året efter er Tiphede kirke kommet på finansloven for 1899-1900, mens præsteembedet først bevilges året efter. (Kirkerne på Heden, Jørgen Vingborg)
Tiphede kirke blev bygget i 1900 efter tegninger af arkitekt C.A. Wiinholt og murermester var I.C. Rønnow fra Herning. Han oprettede en kontrakt med murermester Jens Møller fra Ørnhøj. om at udføre arbejdet: ,"Byggeriet skal påbegyndes så snart, som vejrforholdene tillader det og senest den l. april 1900. Alt indvendigt murerarbejde skal være færdigt inden den l. september, og alt udvendigt murerarbejde samt brolægningen skal være færdigt således, at kirken kan afleveres den l. oktober 1900" (citat fra kontrakten). I.C. Rønnow skal levere alle byggematerialer samt tegninger og Jens Møller får l.950 kr. for sit arbejde. - Opførelsen af kirken kom til at koste ca. 18.000 kr.
Kirken blev indviet den 27. januar 1901. Pastor Nyholm stod for indvielsen, fordi provst Gøtzsche var syg. Samme dag blev Ole Jørgen Thuesen indsat som sognepræst. Det var snevejr, men kirken var propfuld. (Timringbogen, Konrad Understrup).
Tekst: Frida Suzuki og Lis Jeppesen