Timring kirke
Timring kirke set fra Møltrupvej
Timring kirkes adresse er:
Møltrupvej 48, Timring,7480 Vildbjerg
Timring kirke er en vejkirke, det vil sige at kirken er åben alle dage fra 8-18.
(Kan i forbindelse med forberedelse til et arrangement være aflåst.)
TIMRING KIRKE
I tidlig middelalder var én af de betydelige afstikkere fra den mægtige "Adelsvej" Holstebro-Hamborg vejen forbi Timring på yderkanten af Skovbjerg Bakkeø. Lidt derfra sprang de mange kildevæld, og "vældebjerget" (Vildbjerg)blev et begreb på rejsen.
I Vildbjerg rejstes hovedkirken i første halvdel af 1100-tallet, og rundt om de mindre annekskirker. I denne præ-katolske tid var der ikke helgener nok til alle, og derfor opfandt man selv sin helgen.
I Timring blev det Sankt Trab, som også blev brugt seks andre steder i Danmark. Sognets hellige og helbredende kilde lå længere ude ad vejen ved Brikshus.
Neden for den 60 m høje kirkebanke lå møllestedet (Møltrup), som efter pesten i 1346 blev sognets samlingspunkt. Kun hundrede år efter blev det til herregården Møltrup. Timring Kirke og Møltrup har altid hørt uløseligt sammen. Kirken hører vi første gang om i stiftsbogen "Ribe Oldemor" fra 1325, Møltrup i adelspapirer fra 1429.
Næste gang er i midten af 1600-tallet, hvor først Susanne Krabbe og dernæst Anne Dyre er stærke borgfruer på Møltrup. Sidstnævnte havde "adopteret" én af tidens kendte og berygtede unge kvinder, Marie Grubbe fra Tjele. Hendes liv gav som bekendt stof til det mest kendte af dansk litteratur, og hendes sidste skandaleombruste ægteskab var med sin velynderindes nevø, Palle Dyre.
Anne Dyres eget liv blev også dramatisk, og i sine sidste år blev den lille Timring Kirke væsentlig for hende. Hun fik malet det ubehjælpsomme, sort-hvide kalkmaleri over korbuen: "Gud skab i mig et rent hjerte" fra Salme 51 og med hendes eget og sin afdøde mand , Ove Blik´s, våbenskjolde. Svagt skimter man Blik-slægtens symbol: den sorte, stejlende enhjørning.
Med enevælden i 1660 kom de pengestærke borgerlige væltende ind over adelens magt og privilegier, og fra 1685 til 1812 sad den ustyrteligt rige de-Linde slægt fra Holstebro på Møltrup. Det betød for Timring Kirke tiltrængte istandsættelser.
Sidste gang, forholdet mellem kirken og Møltrup gjorde sig markant gældende, var i 1853. Indre Missions stifter, Vilhelm Beck, opholdt sig ofte på Møltrup, og holdt her den ene af sine tre berømte taler, der også kaldes grundlaget for den indremissionske dominans i Vestjylland.
KIRKEN
Kirken fik sin naturlige placering ved korsvejen på bakketoppen. Den såkaldte "tovværksmester" og hans folk byggede. Det ses på korets grundsten og den mægtige døbefont, der har tovfletninger. Kirken var oprindelig et simpelt hus af granitkvadre. Først den store restaurering i 1773 af Møltrups ny de Linde-ejere rettede op på forfaldet. Det lille tårn blev fjernet, og tårnrummet indrettet til "herregårdsstol". I dag er orgelet indbygget i ”herregårdsstolen”.
NÅR MAN STÅR I KIRKEN
Kirken blev ombygget i 1920, hvor tårnet blev genopbygget og der opføres desuden 2 side skibe.
Ombygningen i 1920 gør hermed den 900-årige Timring Kirke til en smuk og tidssvarende kvadrekirke. Ro og harmoni præger kirken, der både er stor og lille på én gang. Efter ombygningen i 1920 er 250 siddepladser, og det er mellemkrigsårenes kirkefornyer nr. 1, arkitekt E. Lønborg Jensen, som står bag det smukke resultat.
I 2001 tilbygges der et dåbsværelse som sammenbygges med våbenhuset. Denne tilbygning rummer ligeledes et lokale, som anvendes til børnepasning og kirkekaffe.
I 2014 blev Timring Kirke gennemrenoveret indvendigt.
Der isættes nye vinduer og ligeledes nye bænke.
Gulvbelægningen fornyes og etables i ét plan. Belysningen i
kirken fornyes, således at der i dag er mange små lamper og
ligner dermed en stjernehimmel. Alteret, som er fra
begyndelsen af 1600-tallet, og står med den oprindelige
udsmykning. Det lille maleri i toppen er herlig almuekunst,
hvor den opstandne Jesus glad svinger med Dannebrog.
Indtil restaureringen i 1920 var hovedfeltet Anker Lund´s
"Den velsignende Frelser", som nu hænger i nordre korsarm.
Hovedfeltet er i dag et maleri, som skilter korsfæstelsen.
Alterkalk, disk og messingstager som er skænket af Møltrup- parret Susanne Krabbe og Niels Friis i 1650.
Prædikestolen er en respektløs blanding af barok, renæsance
og såkaldt "jysk sen- klassicisme".
Kunstneren er Anders Munch.
Herregårdsstolen er også typisk "jysk sen-klassicisme" og
falder i tråd med Møltrups nuværende hovedbygning
fra 1777.
Til venstre for hovedindgangen ses det meget store
glug-hul (i modsætning til tårnets "glam-huller").
Ved pesten i 1346 måtte smittede og spedalske stå
uden for og kigge (glugge) ind på de kirkelige handlinger.
De fleste kirker har gennem tiden af blufærdighed
muret glughullet til. Men ikke i Timring, hvor det er
et flot vidnesbyrd om, at svære tider hører med til livet.
KIRKEGÅRDEN
Kirkegården er et kapitel for sig. Ældste del på nordsiden er fredet, fordi en særlig lerart forhindrer grundvandet at løbe frit. Man sagde derfor, at man i Timring ikke blev begravet, men druknet. Over to niveauer langs østsiden ligger den specielle kirkegård for Møltrup Optagelseshjem, der blev stiftet 1912. Knap hundrede simple, ens gravplader med kun navn og årstal vidner om hjemmets og beboernes sammenhold. Møltrups kirkegård er stadig i brug som den eneste af sin art.
Mellem de mange grave, ”Møltrups Sønner” ligger hjemmets stiftere, Marie og Johannes Munck.
Øst for våbenhuset hviler Marie Spandet, der boede i et lille hus ved kirken. Hun har garanteret Danmarks-rekord i klokkeringning. I 60 år ringede hun solen op og ned.
I nærheden ses en besynderlig gravsten - men vel så vestjysk som noget. Den har kun et ord: Mand.
Tekst: Carl Maria Bech
Tekst redigeret i 2017 af Jens Mølgaard